Det kan du lave i sommerhuset – Spil og slap af

Danskere tager i sommerhus året rundt for at få et frirum fra hverdagens stress og jag. I et sommerhus er der ofte tid til afslapning, ro og samvær med familie og venner. Der er tid til hygge, leg og spil.

Men med det høje tempo, som mange er vant til i hverdagen, kan det være svært at finde idéer til ting at lave, når man pludselig har al tid i verden. Savner du underholdning på sommerhusturen, kan du læse med her for råd til, hvad du kan lave.

Fælles oplæsning

Bøger er oplagte at have med i sommerhus. Det er hyggeligt at leve sig ind i handlingen i en god bog. Mange læser indenad, men prøv også at læse højt for sommerhusets andre beboere. Bogoplæsning kan være et samlepunkt for sommerhusets beboere. For eksempel kan I skiftes om at læse godnathistorie højt.

Afhængigt af bogvalget kan I selv bestemme, hvilken stemning I vil skabe i sommerhuset. I kan for eksempel vælge en spændende krimi, en gyser eller en romantisk komedie.

Alternativt kan I høre lydbog eller podcast højt i sommerhuset.

Sæt drage op

Det er sjovt for børn og voksne at sætte drage op, hvis vejret er til det. Er der børn med i sommerhuset, vil de med garanti synes, at det er sjovt selv at tegne og dekorere dragen. I kan bruge vandmaling, farveblyanter, glimmer, pailletter og ting, I har samlet udenfor til formålet. Kun fantasien sætter grænser.

Der findes forskellige guides til at bygge sin egen drage på nettet.

Gå en lang tur

Hvorfor ikke udforske nærområdet, når du er i sommerhus? Det kan du gøre, mens du går en lang tur. Der findes naturområder omkring de fleste sommerhuse. Måske er der skove, strande, engområder, søer eller åer, du kan opleve. Den danske natur er smuk alle fire årstider.

At gå tur er godt for din krop og dit humør. Det er sundt og meditativt at bevæge sig og få frisk luft i lungerne.

Udforsk nærmeste bymiljø

Du og resten af sommerhusets beboere kan også tage ind til et byområde i nærheden af jeres sommerhus. Her kan I shoppe i de lokale butikker og på markeder. I kan også se udstillinger, arkitektur og besøge museer eller andre kulturinstitutioner.

Trænger I til en pause, kan I tage på café og nyde en kop kaffe eller te. Om aftenen kan I spise på restaurant.

At være i sommerhus betyder ikke kun at sidde inden for sommerhusets fire vægge. Ved at veksle mellem at tage ud at opleve nærområdet og være hjemme i sommerhuset får du og sommerhusets andre beboere følelsen af en helstøbt ferieoplevelse.

Skriv et svar