Industri køleskab

Hvor længe holder et industrikøleskab?

For butikker, kiosker og restauranter er en af de største opstartsomkostniner køleudstyret. Det kan for eksempel være displaykøleskabe, køleborde, lagerkøleskabe, kølerum og kølebrønde til buffet.

Man kan hurtigt bruge 50 til 100.000 kr. på nyt udstyr, så man vil gerne være sikker på at det holder.

Ligesom med en ny bil, kan man ikke give et endegyldigt svar på, hvor længe et køleskab kan holde. Men der er en række faktorer og gode råd der gør sig gældende, når du skal vurderer levetiden på et nyt industrikøleskab.

Sammenhængen mellem pris og kvalitet

Pris og kvalitet hænger sammen. Et godt produkt er typisk dyrere at producere, fordi man bruger bedre komponenter, eller fordi der er brugt flere ressourcer på udvikling.

Generelt set er udbuddet af billigere og dårligere modeller øget drastisk de seneste år, fordi meget af produktionen er flyttet fra Europa til Kina (det kan du læse mere om her).

Problemet er dog, at det kan være svært at gennemskue prisniveauet på enkelte mærker/modeller. Nogle forhandlere har ikke priser på hjemmesiden og nogle forhandlere sætter en pris der er meget højere end den pris fabrikken anbefaler for derefter at give en stor rabat. Der er mange tricks.

Det en god idé, at du kun overvejer modeller der sælges mange steder, så du har et godt grundlag at vurdere ud fra.

Husk, at når du sammenligner priser, er det vigtigt at du tjekker om prisen er med eller uden garanti og levering. Nogle yder kun garanti på reservedele mens andre også dækker timeløn til at få udbedret fejlen.

Tjek specifikationerne

Køleskabets kvalitet, og dermed holdbarhed, kan ofte ses i specifikationerne. Derfor er der også mange forhandlere der ”glemmer” at give alle produktinformationer på hjemmesiden.

I første omgang kan man tjekke det anvendte kølemiddel. I dag vil man typisk bruge kølemidlerne R290 og R600a, så hvis du ser en model med R134a, skal du være påpasselig.

Et industrikøleskabs køleevne kan også have noget at sige i forhold til skabets holdbarhed. Hvis det kun kan køle ned til 5°c, til der hele tiden være pres på at få temperaturen ned når køleskabet hele tiden åbnes. Hvis det derimod kan køle ned til 2°c, vil køleskabet sjældent skulle arbejde hårdt for at holde temperaturen under 5°c.

Et køleskab med et meget lavt strømforbrug er typisk et godt køleskab, med mindre det lave strømforbrug er resultatet af en svag køleevne. Typisk er det de absolut bedste mærker såsom Gram, der har det laveste strømforbrug.

Du kan vælge et industrikøleskab med enten ventileret køl eller statisk køl. Statisk køl minder om den faldkulde som man bruger i køleskabe til private, mens ventileret køl er at finde i de fleste (men ikke alle) industrikøleskabe. Hvis du bruger et køleskab med statisk køl til kommercielle opgaver, vil det komme på overarbejde, og dermed ikke holde i så lang tid.

Konklusionen

Som sagt er der ikke en endegyldig konklusion, men generelt holder mellemklasse industrikøleskabe i 10-15 år ved almindelig kommerciel brug. Dog kan man nemt finde industrikøleskabe i den billige prisklasse, som har en så høj fejlrate, at de ikke holder i meget mere end 5 år.